Om KropFokus

MASSØR OG KROPSBEHANDLER

Jeg er uddannet lægeeksamineret fysiurgisk massør fra Frederiksberg Sports Klinik i 2007 med speciale i sportsmassage.

Gennem et tæt samarbejde med en jordemoder har jeg desuden specialiseret mig i gravidmassage, samt behandling efter fødslen. Her har jeg særligt fokus på de spændinger og belastninger, der kan opstå i kroppen både under graviditeten og i tiden efter.

Jeg er også uddannet i thaimassage i Chiang Mai i Thailand. Teknikkerne herfra bruger jeg som et værdifuldt supplement til mine øvrige behandlinger.

I dag er jeg desuden certificeret cuppingterapeut. Cupping er blevet en vigtig del af mit arbejde og kan blandt andet bruges til at løsne spændte muskler og bindevæv, stimulere blodcirkulationen og understøtte kroppens restitution.

Jeg holder meget af at udvikle mig fagligt og lære nye behandlingsformer. Derfor dygtiggør jeg mig også inden for drænage og Woodterapi, så jeg løbende kan udvide mine behandlinger og tilbyde en endnu mere helhedsorienteret hjælp til kroppen.

Hos mig er nærvær, tryghed og effektive behandlinger nøgleord. Har du gener – uanset om de er store eller små – kan du trygt lægge dig på briksen. Du er i gode hænder.

Jeg tilpasser altid behandlingen til dig og det, din krop har brug for. Behandling kan være en hjælp ved både fysiske spændinger og mental belastning. Når du giver dig selv mulighed for regelmæssig behandling, kan det bidrage til større velvære, ro og overskud i hverdagen. Når kroppen har det godt, følger sindet ofte med.

Ses vi på briksen